Preview document

Køling og frysning:  2.2.7  Fordampere

Fordampere

I køleanlæggets fordamper koger kølemidlet under et lavt tryk. Når kølemidlet koger ved f.eks. – 25 ºC, betyder det, at det optager varme fra fryserummet. Varmen i fryserummet tilfører kølemidlet dets fordampningsvarme, hvorved kølemidlet omdannes fra væske til damp. Det er kompressoren, der muliggør det lave tryk i fordamperen. Det betyder også, at hvis kompressoren indstilles til at flytte mere kølemiddel, så vil trykket i fordamperen falde og dermed mætningstemperaturen (kogepunktet). Man kan altså, ved at regulere på kompressorens ydelse, styre temperaturen på kølemidlet og dermed temperaturen i fryserummet.
 
Der findes flere typer af fordampere, alt efter hvorledes man ønsker varmen overført. Den luftkølede fordamper bruger luften som varmetransportør. Den er stort set opbygget som en luftkølet kondensator. Det vil sige, at kølemidlet strømmer inde i rør, hvor der på ydersiden er finner. Finnerne gør, at fordamperen får en større overflade, hvorved der opnås en bedre varmeveksling mellem luften og kølemidlet. Man skelner mellem naturlig og tvungen luftcirkulation. Ved den tvungne luftcirkulation sidder der en ventilator, som blæser den varmere luft fra kølerummet hen over fordamperen. Herved afkøles luften, og kølemidlet fordamper. Det er her ventilatoren, der sikrer cirkulationen. Den afkølede luft strømmer ud i kølerummet og afkøler varerne. Ved naturlig cirkulation er der ingen ventilator, og cirkulationen sker ved, at varm luft stiger op til fordamperen. Her afkøles den og søger mod bunden af kølerummet. Fordelen ved naturlig cirkulation er, at man får en langsommere nedkøling af sine varer, hvorved fryseskader undgås. Hvis fordamperen samtidig har en stor køleflade, vil den ikke affugte nær så meget, og man undgår udtørring af sine varer.
 
Nedenfor er vist en fordamper med naturlig cirkulation.   
 
 
 
Andre typer af fordampere er rør- og pladevarmevekslere, (se kondensatorer). Her har man kølemidlet der fordamper, samt et sekundært kølemiddel, det kan være vand, glycol, eller brine. Brine er vand, der er tilsat et salt, således at frysepunktet sænkes. Det sekundære kølemiddel bruges til at nedkøle, hvor behovet er. Fordelen ved at cirkulere et sekundært kølemiddel er blandt andet, at man skal bruge mindre af det primære kølemiddel, som oftest er dyrt.
 
Med hensyn til måden som kølemidlet optager varmen på i fordamperen, så er der tale om tør og våd fordampning. Ved tør fordampning, er kølemidlet overhedet en smule, når det forlader fordamperen. Det vil sige, at det er dampe, der er varmere end den mætningstemperatur, der kommer ud af fordamperen. Til at styre dette bruges en termostatisk ekspansionsventil, som et drøvleorgan, eller en elektronisk styret ventil. Våd fordampning, også kaldet en oversvømmet fordamper, betyder at der er væske i hele fordamperen. Man skelner her mellem naturlig og tvungen cirkulation. Ved tvungen cirkulation drives kølemidlet gennem fordamperen af en pumpe. Noget af kølemidlet vil fordampe, og det er derfor en blanding af væske og damp, der forlader fordamperen. Væsken og dampen adskilles efterfølgende i en væskeudskiller. Væsken ledes herfra over i fordamperen, og dampene suges til kompressoren. 
    
En vigtig ting ved en fordamper, med hensyn til driftsøkonomien, er at den er ren. Hvis der sidder rim og is på den, vil dette virke isolerende, hvilket bevirker, at kølemidlet skal have en lavere temperatur, for at opretholde temperaturen i kølerummet. Herved skal kompressoren arbejde mere, hvorved elforbruget stiger. Det er derfor vigtigt, at fordamperen afrimes jævnligt. På større anlæg forgår dette automatisk, efter f.eks. en tidsstyring, og ved hjælp af el-afrimning eller varmgasafrimning. Ved el-afrimning er det et varmelegeme, som smelter isen. Ved varmgas- afrimning, sendes varme gasser fra kompressoren ind i fordamperen, hvorved isen smelter. Såfremt der ikke er nogle af disse muligheder, må det gøres manuelt ved at stoppe anlægget og lade isen smelte. Her er det dog meget vigtigt, at såfremt man vil fremskynde afrimningen, ved at varme på fordamperen, at man ikke gør det for voldsomt, idet der er kølemiddel i fordamperen, hvilket betyder, at trykket i den stiger, når man varmer på den. I yderste konsekvens kan den sprænge, hvis man varmer for kraftigt.    
 
Yderligere informationer om fordampere:
(se Walterroller)
(se Aircoil)
(se Baltimoreaircoil)
Dok. nr.: 1820
Sidst opdateret: 24-10-2005 12:50:31